Den sidste tirsdag i måneden kl. 17.30 - 19Madklubben for enlige forsøgere er et tiltag under Allehelgens- og Sundkirken Sognes Menighedspleje.
Formålet er at indbyde til en aften med et sundt og lækkert måltid mad - en aften, hvor man bare kan slappe af og hygge sig, midt i en hverdag måske med stress og jag.
Det finder sted sidst på måneden for at imødekomme de, af de enlige forsøgere, som måske har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og derfor kan være presset inden næste måneds løn bliver sat ind på kontoen.
Men madklubben er for alle enlige forsøgere med børn - også for dem, som ikke har økonomiske vanskeligheder.
Visionen og håbet er, at der kan etableres netværk forældrene imellem og at man tager initiativ til legeaftaler, pasningsaftaler m.m. så man kan aflaste hinanden lidt i hverdagen.