Praktiske oplysninger

Fødselsanmeldelser
Skal afleveres på kontoret senest 14 dage efter fødslen. Anmeldelse kan også ske via www.personregistrering.dk   

Navngivning
Barnet skal have et navn indenfor seks måneder efter fødslen. Det sker enten ved dåb eller navngivning – og begge dele anmeldes hos kordegnen.

Dåb i Allehelgens- og Sundkirken Pastorat
Beboere i Allehelgens- og Sundkirken Pastorat kan betjenes med dåb i begge kirker.
- Inden barnedåben skal man regne med en samtale med præsten. 
- Ved voksendåb skal man forvente flere samtaler. Dette aftales med den præst, der skal forestå dåben.

Allehelgens kirke:
Man kan få dåb i højmessen i Allehelgens kirke hver søndag kl. 12, bortset fra den sidste søndag i måneden, hvor gudstjenesten er henlagt til Sundkirken kl. 10.
Der er mulighed for lørdagsdåb den første og tredje lørdag i måneden kl. 11.30.

Sundkirken:
Man kan få dåb i højmessen i Sundkirken hver søndag kl. 10; sidste søndag i måneden er der familiegudstjeneste på højmessens plads.
Der er mulighed for lørdagsdåb den anden og fjerde lørdag i måneden kl. 11.30.

Vielse
Dato og tid aftales med præst eller kordegn.
Prøvelsesattest skal indhentes hos borgerservice i bopælskommunen og afleveres på kirkens kontor - evt. sammen med attester til Navneændring på Bryllupsdagen.

Begravelse eller bisættelse
Tid og sted aftales med den præst, der skal foretage handlingen. Dette sker ofte via en bedemand. Oplysninger om anmeldelse af dødsfald kan findes på www.personregistrering.dk  

Kirkebil 
Hvis du er dårligt gående, kan du bestille kirkebil senest fredag kl. 12 på telefon 32 59 28 30. Eventuel afbestilling kan ske søndag morgen mellem 9 og 9.15 på samme nummer.